Home

Presse

Anders Rønnau's arbejde har været i medierne i flere tilfælde. På denne side kan læses uddrag fra nogle af artiklerne.

Urban: Single alene i verden

Har alle dine venner efterhånden fundet en kæreste, mens du stadig er single? Fortvivl ikke, for tiden inden dit næste forhold kan bruges fornuftigt og til at spejde fremad mod det næste forhold.

Af Liv Arnth Jørgensen
04. April 2008

Måske var I før en gruppe høns eller haner, der plejede at blive nærmest fejet hjem fra natklubben af den førstmødte rengøringsdame.

Nu er du den eneste tilbage i gruppen, der stadig er jeg-menneske, mens alle de andre er blevet vi-mennesker. En af singlelivets fesne sider kan komprimeres ned til disse få sætninger, som en 24-årig kvindelig blogger skriver: ’Nu er jeg single. Og derfor panikker jeg. Fordi jeg nogle gange føler mig som den eneste single i verden’.

Men der er ingen grund til hverken panik eller at gå rundt med en følelse af at være den eneste, der ikke er i færd med at bygge rede.

Personlig coach, Anders Rønnau, coacher singler i at få det bedre med sig selv. Han opfordrer i stedet singler til at se tiden alene som noget positivt.

"Mange forbinder det at være den eneste single tilbage i vennekredsen med noget dårligt. De sammenligner sig selv med de andre og bliver kede af ikke at have nået det, de ønskede. Lad være med at sammenligne dig med andre. Skab i stedet en forventning om, at ventetiden bringer dig tættere på at få drømmen om en kæreste opfyldt. Tænk på at ventetiden bliver ventetiden værd.", siger han.

Pludselig at være den eneste single tilbage kan ifølge Anders Rønnau godt føles trist, fordi det at være en del af en gruppe, der feste sammen og er på samme stadie i livet, giver en identitetsfølelse.

"Så gælder det om at fokusere på, hvad man gerne vil have istedet for på det, man har mistet. Tønk over hvad du gerne vil opnå - og hvordan. Er målet at finde en kæreste, så find ud af hvor du kunne møde ham eller hende. Er det gennem venner, arbejde, eller er det nu, du endelig skal starte på den idrætsgren, du længe har tænkt på?" siger Anders Rønnau.

Living Design

"FurnID startede tegnestue marts 2006. Designede spisebordet FurnID Table for Fritz Hansen sammen med matematik- og fysikgeni, designer og coach Anders Rønnau. Derefter tegnede de Droid stolen, der fra start flirtede med op til flere bejlere, og nu er kommer i hus hos producenten Engelbrechts. Siden skabte de Add On-sofabordet, der er på vej i produktion hos Illums Bolighus, og så har designgruppen været portrætteret i en række medier, deltaget på møbelmessen i Stockholm og i Bella Centret - hvor de også deltog i konkurrencen Integrationsmøbel med unikamøblet Dekka. Konkurrencen vandt de godt nok ikke, men modtog til gengæld Bo Bedres møbelpris."

Sirene: Slut med at være din egen værste kritiker

"Det er så indgroet i vores samfund, at du har fokus på problemer, frem for det, der lykkes, og Janteloven med "du skal ikke tro du er noget" bliver beskyldt for meget. I virkeligheden er det os selv og ikke Janteloven og de andre, der er den hårdeste dommer," forklarer Anders Rønnau, der er professionel coach.

"Men den indre dommer er ikke kun en dårlig ting, men også en hjælp til at få dig til at være kvalitetsbevidst, stræbe efter ting, du gerne vil opnå, og skabe forandring, når noget ikke fungerer. Det, der gør den dårlig er den negative dialog, du kan have med dig selv om problemerne. Men hvis du omdøber dommeren til for eksempel af være din indre assistent i stedet for, får du automatisk et helt andet resultat. Og der findes ikke noget mere opløftende end at se den energi og glæde, der bliver frigivet, når man gør op med sin indre dommer," forklarer han.

Sirene: Single for længe: Er du ude af træning?

"Et typisk problem, som singler har, er, at de kan have svært ved at give slip på en eller flere ekskærester. Eks'er kan fylde så meget i hovedet på dem, at det kan betyde, at de vægrer sig mod at starte et nyt forhold. Når de møder en ny, holder de vedkommende op mod den gamle kæreste, og på den måde blokerer de sig selv fra at gå ind i et nyt forhold," mener Anders Rønnau.

inform

"”Vi havde brug for at tage vores egen medicin,” siger industriel designer mDD og direktør i CPH Design Lars Thøgersen. ”Anders skulle være dén, som vi er over for vore kunder, den som kan forestå en ekstern perspektivering.”

"Essensen i det, som Anders skulle hjælpe os med var at forbedre, forstærke og dokumentere vores interne processer. At skabe enighed om den måde, vi arbejder på, så vi i langt højere grad er i stand til at videndele med hinanden – få alt beskrevet på papir – og ikke mindst få det hele linket op på en bedre kommunikation udadtil,” fortæller Lars Thøgersen.

"Meningen var at definere og beskrive en overordnet faseinddelt ramme, hvortil der så knytter sig en masse forskellige redskaber og elementer, du kan vælge imellem til et givent projekt – du kan også kalde det et righoldigt inspirationsmateriale eller en værktøjskasse."

"Man bliver jo ikke mere innovativ ved at skrive ting ned i en mappe, men jeg tror, at vi kan blive mere effektive og bedre til at kommunikere. Og vi har nogle metoder nu, så vi kan nå tilsvarende høje resultater - bare på et tidligere tidspunkt. Det vi har her, er vores skatkiste, vores videnbank og dertil et dynamisk dokument, som hele tiden skal udvikles. Den mappe skal jo ikke forblive den samme i de næste ti år."

Artikel

Inform

inform

" "At give kritik er en kunst, og når man kan gøre det på en
konstruktiv måde, kan kritikken være med til at skabe kreativ,
faglig og personlig vækst," mener Anders Rønnau."

"Konstruktiv kritikkultur består i at finde den positive udvikling,
der kan komme ud af en eller anden problemstilling,
og her er det afgørende, om man ser fra en muligheds- eller
problemvinkel. Hele pointen er, hvad formålet med kritik er.
Og det er jo ikke, at jeg skal hævde mig, og at den anden
skal stå i et dårligt lys. Den anden skal gå fra kritikken med
et løft til sit projekt og sine kompetencer." Hvis man holder
sig det for øje, er det umuligt at give negativ kritik, for man
har indset, at man ikke er der for sin egen skyld men for et
andet menneske og dennes projekt,” mener Anders Rønnau og understreger igen, hvor væsentligt det er, at man kritiserer
i en positiv ramme af forbedringsmuligheder."

Artikel

Designværkstedet

"Projektforløbet viser med al tydelighed at innovative løsninger kommer ved, at teknologi kobles med en faglig indsigt i menneskers adfærd og forbrugsmønstre. For at relevante nye løsninger skal se dagens lys, kræver det samarbejde på tværs af faggrænser og organisationer. Processen for denne gruppe har samtidig vist værdien af at tilkoble en facilitator, der med sin styring kan synliggøre gruppens tanker og designe nogle rammer, der fremmer det tværfaglige samarbejde."

Artikel

Living Design

"... Sara Martinsen, Bo Strange og Anders Rønnau, var også inviterede til at deltage i ROFH - Republic of Fritz Hansens eksperimenterende linje. Med udgangspunkt i et projekt om 'Det imødekommende møbel' har de udviklet et spisebord til otte. Ideen har været at skabe et møbel, der tilfører en ekstra dimension til spisesituationen, og resultatet er et bord med kurvede langsider og uden egentlige ender. For at fremme kommunikationen og udelukke en hierarkisk placering af middagsgæsterne."

Euroman

"Gennem en praktisk analyse, registreringer og dagligdags betragtninger har de tre udviklet et spisebord, som kan vise sig at være et værdigt alternativ til Piet Heins 'Ellipse'.
Forskellen på de to borde bunder i en formmæssig fortolkning af den sociale kontekst, som de er opstået i. Tanken bag 'Det imødekommende møbel' - og til en vis grad i 'Ellipse'-bordet - er dels en ligeværdighedstanke, som ophæver det traditionelle hierarki forbundet med traditionelle borde. Dels en tanke om bordet som det transformerende og samlende element for en hel række af sociale begivenheder. 'Det imødekommende møbel', som er det mest gennemført konceptuelle og mindst produktionstilrettede indslag i 'ROFH'-kollektionen, vinder ved sit tiltalende, menneskelige udgangspunkt. "

Erhvervsbladet

"Der er 100.000 kr. i præmie til to unge i Århus for de bedste iværksætteridéer." "Sidste års vinder blev Anders Rønnau, der er uddannet fysiker og kemiker ved Aarhus Universitet. Han har efterfølgende forsket tre år ved universitetet og færddiggjorde sin ph.d.-afhandling inden for anvendt fysik." ... "Anders Rønnau er meget optaget af møbeldesign, og har i seks år i fritiden designet og lavet møbler. Han fortæller at hans forretningsplan handlede om karriereskiftet fra fysik til design." ... "I bedømmelsen af hans forretningsplan blev der lagt vægt på, at den 'er et udtryk for ægte entrepreneurånd.'. Han har tænkt sig at satse på at kombinere naturvidenskab og forskning i kreativitet - til gavn for hele den danske designbranche."

Artikel