Home

Mentorcoaching

Mentorcoaching er for dig, der er coach eller coachende leder og har lyst til eller behov for at udvikle dig som coach.

Hvad skal jeg bruge mentorcoaching til?

Mentorcoaching er coaching af dig, hvor fokus er på dine coachfærdigheder og udfordringer som coach.

Mentorcoaching giver dig anledning til at sikre, at du fortsat får vedligeholdt og trænet dine coaching værktøjer og kompetencer.

Med mentorcoaching bliver du dygtigere og mere nærværende som coach, og sikrer dermed din egen positive udvikling som coach.

Hvad kræver International Coach Federation?

ICF kræver at du, ud over din coachuddannelse, har fået 10 timers mentorcoaching af en kvalificeret coach. Hvis du søger om en ACC-certificering, skal du have din mentorcoaching fra en ACC eller PCC certificeret coach.

Hvis dit mål er at blive ICF certificeret vil mentorcoachingen sikre, at du lever op til ICF's 11 kernekompetencer, og at du dermed kan klare dig godt til den mundtlige eksamen.

Mentorcoaching-pakke på 10 timer

Hvordan foregår det ?

Første møde: varighed 2 timer

Efterfølgende møder: varighed 1-1½ time 

Du vil ved afsluttet forløb modtage dokumentation for din mentorcoaching samt modtage et referencebrev til brug for din ansøgning til ICF.

Hvis du ønsker det, kan du få yderligere et referencebrev gennem mit netværk af ICF certificerede coaches, så du er klar til optagelse i ICF.

Referencebrev-pakke på to timer

Hvis du har dine mentorcoaching timer, og kun har brug for et referencebrev, så kan vi let klare det også. Vi bruger en to-timers session på at gennemlytte en af dine coaching sessioner, som du får feedback på med det samme. Derefter skriver jeg et referencebrev/anbefaling til dig, som du kan bruge til din ICF ansøgning.

Sådan kommer du i gang

Du kontakter mig, og vi afholder det første møde. Her aftaler vi rammerne for forløbet, og finder frem til en række mål for dig, dels udfra dine egne ønsker, dels udfra feedback på DVD/Audio optagelse af din coaching.

Hvis du har brugt en anden mentorcoach og kun mangler enkelte timer eller et referencebrev, så kan vi sagtens arrangere et kortere forløb.

Pris

Ved samlet køb af 10 timers mentorcoaching-pakke er prisen 10.000 kr (excl. moms).

Ved samlet køb af 2 timers referencebrev-pakke er prisen 3.000 kr (excl. moms).

Ønsker du at købe mentorcoaching timer enkeltvis er prisen 1.000 kr/time (excl. moms).

Hvem er din mentorcoach?

Jeg er medlem af ICF (International Coach Federation) og certificeret på ICF's Associated Certified Coach niveau (ACC).

Derudover er jeg uddannet først NLP Coach Practitioner og siden NLP Master Coach Practitioner, begge gange certificeret af International NLP Trainers Association (INLPTA).

Jeg har været assistent på NLP Coach Practitioner uddannelsen to gange og har derudover masser af undervisningsdage i virksomheder og på institutioner, hvor jeg har undervist i brugen af coaching.

Siden jeg blev coach i marts 2006 har jeg logget over 900 timers coaching, og det tal stiger støt og roligt.

Jeg arbejder naturligvis efter de etiske regler, der er defineret af ICF.

Du kan læser mere om min baggrund her.

Kontakt mig, hvis du føler at jeg kunne være den rette mentorcoach for dig.

Med venlig hilsen

Anders Rønnau

Telefon: 26 24 22 20

Mail: anders@ronnau.com