Home

Rygestop

Måske har du forsøgt at holde op med at ryge, og oplever at det ikke helt virker.

Enten har du ikke været helt klar eller motiveret, og ellers har du måske oplevet en voldsom trang til at ryge igen.

For de fleste er det en stor forandring, fordi en vane der giver et hér-og-nu fix kæmper med meget mere langsigtede tanker om sundhed og overlevelse.

Mange arbejder med det mentale aspekt, så motivationen til at stoppe og glæden over at være sundere er til stede, osv. Det gør det lettere at stoppe, og der skal ofte også arbejdes med de dele af dig, der alligevel gerne vil have en smøg. Liiige vil have bare et enkelt hiv, synes det er synd for dig at stoppe, eller hvad der ellers kan være på spil. Det er væsentligt at tage hånd om de sider af dig også, for at rygestopprocessen skal virke.

Når du bliver coachet af mig, kan du få styr på dine tanker og følelser i forhold til rygning, få fundet motivationen til at stoppe med at ryge, og på den måde kan se på dig selv med nye øjne som et sundere og stærkere menneske.